Island - én ø med de 4 elementer og Tina Dickow

Island - én ø med de 4 elementer og Tina Dickow

May 31, 2021

Skal du have forsikring mod sandstorm på bilen?” “Sandstorm?” Ja, siger biludlejningsmanden. “Der er steder på sydkysten, hvor du pludselig kan befinde dig i en sort sky af sand og store sten, rammer bilen. Din bil vil efterfølgende ligne at den har været igennem en sandblæsning og ikke har mere lak på siden…men det sker ikke så tit, det er bare dyrt når det gør.” Nej tak - jeg løber risikoen." Island har trukket sig første kort…

 

Island en ø, der ligger hvor Nordatlanten møder Ishavet lige midt på den transatlantiske ryg, der danner grundlag for øens 30 vulkaner. En vild og uforudsigelig natur, der konstant ændrer sig og springer ud i nye farver og former. Men én ting er ens lige meget hvor på øen man befinder sig - vinden. Den evigt bidende vind, der blæser hen over landet mens den det ene sted river ned og andre steder bygger op. 

Vain Dane Athletic’s ejer, Tina Søgaard-Pedersen, besøgte Island i to uger for at fejre 40 års fødselsdag, komme ud i naturen og væk fra ræset samt få en snak med den danske sangerinde Tina Dickow, som bor i Reykjavik, om naturens indvirken på hendes musik og hverdag. 

Følelsen når man lander midt i Island’s natur er umulig at beskrive så det retfærdiggør den storhed øen rummer. Man er pludselig meget lille og lige meget hvormeget man forsøger, så kan man ikke få kameraet til at vise, hvad øjet ser. Det er en natur, der kræver din fulde opmærksomhed og tilstedeværelse for at du kan favne den.

 

Island - sådan ligger landet

Med 364.000 indbyggere er Island Europa’s tyndest befolket land og mere end 2/3 bor i og omkring hovedstaden Reykjavik i den sydvestlige del af Island. Øen består af en højslette af sand, lava, bjerge og gletsjere, der sammen danner rammerne om et af de hårdeste, men samtidig smukkeste landskaber i verden. Et landskab, som virker fredeligt og idyllisk, men som på få minutter kan ændre karakter så grus og sne fyger om ørerne på en og jorden ryster under fødderne. 

Det samme gælder islændingene. De er høflige og grænser til generte og akavede når man møder dem, men pludselig er det som om Fanden tager ved dem og så ræser de afsted på Ringvejen i deres kæmpe super Jeeps med benzinbilerne fyldt op med sportsudstyr og alkohol. I min snak med Tina Dickow understreger hun også at “Islændingene er meget ligesom naturen - lige nede under overfladen er der et eller andet som vi danskere har lidt sværere ved at blive klog på. Der er en vildskab man kan blive overrasket over”. 

Det er også fra Island, at verdens stærkeste kvinder kommer med deres utallige Crossfit sejre på verdensplan. Hvad end der er i det islandske vand, så har det gjort Annie Thorisdottir, Sara Sigmundsdóttir og Katrin Tanja Davidsdóttir godt.

Vain Dane Iceland blog post

 Foto: Tina Søgaard-Pedersen, Fjallsárlón

 

Tina Dickow

To Tina’er, introverte, næsten lige gamle, elsker naturen og begge med en frygt for at tingene bliver almindelige, kedelig og alt for nede på jorden. Men her stopper ligheden også. Tina Dickow er artikuleret, velovervejet og en af Danmark’s bedste sangskrivere. Hun bor på Island med sine 3 børn og sin islandske mand som hun pludselig forstod meget bedre, da hun faldt til ro i et villakvarter i Reykjavik. Mens hun drikker en voksenkaffe slaprer jeg i en kakaobrik og har tænderne fyldt med birkes..men Tina har sagt ja til at tale med mig om hendes forhold til det Island, hun elsker så højt og hvad naturen betyder for hende. Jeg møder hende på min sidste dag i Island og er fuld af indtryk, træt fra bestigning af Eyafjällajökull og en uge på vejene. Men her i solen på en bænk foran en bager er jeg først og fremmest ovenud lykkelig og taknemmelig for at hun har sagt ja til at tale med mig.

 

Tina flyttede til Island i 2011 efter at have brugt 15 år på at rakke rundt fra by til by og altid være på farten. Udmattet over at skulle præstere faldt valget på Island og med det samme ramte en følelse af ro hende. Det her var et sted hun kunne føle ro, men hvor livet aldrig ville blive kedeligt eller almindeligt og måske vigtigst af alt, så var hun der sammen med den mand hun havde lyst til at være sammen med og nu pludselig forstod så meget bedre. En fasttømret stor svigerfamilie, en familiekonstruktion, som hjælper hinanden, og hvor man er utrolig tætte, og nåh ja, så er der Volvoen, der holder parkeret foran os og skriger “Etableret”! Hun havde aldrig troet hun skulle ende i udlandet for hun er enorm dansk i hjertet - tryghedssøgende, en pige fra Åbyhøj, men femøren var faldet.

 

Som hundredevis af andre nysgerrige spørger jeg hende da også om hendes musik er er blevet påvirket af den islandske naturs storhed. Dertil svarer hun klart, at det er den ikke, men at hvis det ikke var for Island, så havde hun aldrig fået skrevet så meget som hun har gjort siden hun flyttede hertil. Selv om hun ikke lyder som Björk, så er hun utrolig inspireret af at føle sig lille i noget stort. Den samme følelse kunne hun finde i London, hvor tiden gik med lange ture rundt i byen og følelsen af at være en lille prik i en storby - fuldstændig ligegyldig. Nu er tiden til lange ture i naturen der ikke mere med 3 børn i alderen 4,7 og 8, men i stedet finder hun ofte sig selv på gåture rundt om på de små gangstier i hendes kvarter. Her er det livet bag hækkene, der efterlader indtryk. Haverne, stakitterne, børn og hunde…de små detaljer. I København var det svært at gå de lange ture rundt om søerne og hun blev underligt selvbevidst med øjnene, der altid hvilede på hende. I Island forsøger både hende og manden, som også er musiker, at leve så anonymt som muligt.

 

“Min mand er meget islands i sin musik og måde at tænke musik på. Mit er mere firkantet og det rimer og rytmen er der.” Tina sidder og slår en fast rytme i bordet mens hun tænker. “Altså jeg er dansker. Det er også et forsøg på at lave en orden i et kunne man godt foranledes til at tro indre kaos ik? Hvis sangene begynder at blive for flagrende og løse så bliver jeg lidt utryg. Hvis en sang skal have en berettigelse i min verden så skal den have en form for struktur eller indre nødvendighed og ikke bare være flot og lyde smukt.”

 

Bruger du naturen og dyrker du sport - er du blevet bidt af den islandske outdoor bug?

Vain Dane Athletic Tina Dickow

 

“Jeg var på vildmarksholder i gymnasiet”

 

Ikke nok, men vi bruger den. Vi vågner op til vandet og bjergene, da vi bor lige ud til det. Når børnene er store nok, så ved jeg at det kommer for jeg har haft det sådan før. Jeg var på vildmarksholdet i gymnasiet, hvor vi var på vandreture i Grønland og nordnorge, så jeg har det helt klart i mig. Der er gået de her mange år, hvor jeg fuldstændig har glemt det fordi jeg har boet i storbyer og på hoteller med sindsyge udsigter og nydt den storhed. Jeg kunne godt mærke ved at komme herop, at naturen den kan noget - og vores naboer, de pakker nyt grej hver gang solen skinner om det så er rulleski, almindelige ski, MTB eller kite surfing. De er til det hele. Det tror jeg også, at jeg bliver når vi får mere tid og børnene bliver gamle nok. Jeg elsker virkelig det her land. De har en kæmpe kærlighed til naturen. De er naturmennesker. 

Foto: Tina Dickow

 

 

 

 

 

Vand - en utømmelig ressource

Island består af 14,3% søer og gletsjere og det er kun det vand man kan se. Under overfladen løber geotermiske kanaler, der nogle steder indeholder vand der er 200 grader varmt kun 1 km under jordoverfladen. 

Snakken går hurtigt over på bæredygtighed. Jeg spørger Tina om hun tænker meget over bæredygtighed. 

“Der er én ting jeg har taget med mig fra Danmark og det er det med de lange bade. Vi lever hele tiden med følelsen af, at skulle være mådeholden med vandet og varmen. De vilkår eksisterer ikke heroppe og det er der jo en god grund til. Det varme vand findes bare og vi skal køle det ned for at få at kunne bruge det. Så det der med at fylde en kæmpe hot pot i haven kan føles helt vanvittigt. Vandet kommer fra borehuller i jorden uden for byen og er 125 grader varmt. Vandet maser sig vej ind til Reykjavik og er stadig kogende når det når byen. Her bliver det fordelt ud i husene, vejene, og indkørslerne og det, der ikke bliver brugt bliver lukket ud i havet. Jeg er dagligt i vores kvarters udendørs badeanstalt - vandkulturen, det er faktisk en af grundene til at at jeg er flyttet herop. Man tager op på badeanstalten i alt slags vejr, i bælgragende mørke, om vinteren og om morgenen med sne over det hele og så sidder man der i 43 grader varmt vand og sludrer med gamle mennesker fra kvarteret og børnene de hopper op og ned selv om det er -8 grader. Så det vand der, det kan noget. Man kan sige, at det har fjernet noget af den dårlige samvittighed ved at være til som jeg ind i mellem har følt.”

 

Vain Dane Athletic Iceland blog

Foto: Tina Søgaard-Pedersen, Seljavallalaug - geothermal pool

Island - energiproblematikken

Island har ikke mange naturlige ressourcer og op til 1970 fik de 75% af deres energiforsyning fra fossile brændstoffer som kul og olie. Men med oliekrisen blev det for dyrt at importere og fokus blev vendt mod de vedvarende energikilder; vandkraft og geotermisk varme. I dag består 99,9% af alt energi fra vedvarende energikilder og Island har sat sig for at inden 2050 skal alle fossile brændstoffer afskaffes. Islændingene har det største elforbrug per indbygger i hele Europa. En islændings gennemsnitlige elforbrug er 53.832 kWh/indbygger/år og det skal sammenlignes med en gennemsnits EU borgers forbrug på 5.411 kWh/indbygger/år. 

Desværre har introduktionen af vedvarende energikilder ikke kun været en positiv udvikling for landet og især to projekter har medført store ødelæggelser af naturen eftersom miljørapporter blev tilsidesat til fordel for lovningen om arbejdspladser og hjælp til økonomien; Hellisheidi Geothermal plant og Karhnjukar hydroelectric power station i østisland. Begge steder gik rent produceret energi til forurenende industrier ejet af transnationale virksomheder, der fik energi til lave priser, ødelagde omkringliggende natur, reducerede fiskebestanden, opdæmning af floder medførte kæmpe oversvømmelser, lokale fik vejrtrækningsproblemer m.m. alt mens de i skattely på kontinentet ikke betalte skat til den islandske stat. Lektien blev lært: Ren energi kan sagtens bruges til at understøtte beskidte industrier og som altid er naturen taberen.

vain dane Iceland blog about clean energy

Foto: Tina Søgaard-Pedersen, Iceland 2021

 

Den islandsk forfatter og digter, Andri Magnason, har flere gange udtalt sig i medierne om bevarelse af den islandske natur og de negativ sider ved bla. aluminimumsudvindingen og tæmningen af floderne via dæmninger for at generere energi.

I 2019 skrev han On Time and Water. Her skriver han blandt andet en nekrolog om en gletsjer og er andet lille udkast som omhandler klimakrisen lyder sådan her: 

How do you talk about something bigger than language? How do you weave into a book, scientific facts that seem to be bigger than all stories? We see headlines with terms like “global warming”, “climate change”, but these terms are rather new and vague, they don’t seem to stir emotion, action or policy change or urgency. The issue is like a black hole, they are so heavy they draw in all light. This issue is so large that language collapses. The only way to see a black hole and measure its size is by looking past it, to the surrounding galaxies. To understand climate change it can be good not to mention climate change, to look at the surroundings, to keep your grip on science while diving into mythology, family stories, personal memories, history of words and language. To understand the future and enhance our ability for long term thinking we need to connect to the past, to understand science we need mythology, to understand a global issue it must be understood locally and personally. The issue involves everything and everyone we know and love and it will be the fundamental challenge of this century. A race where everyone wins, or everyone looses.(On Time and Water, Andri Magnason)

 

Island-bæredygtighed

Islændingene har et relativt lavt CO2 aftryk fra opvarmning og elektricitet, men til gengæld er udledningen fra transport og forbrug meget stort. Der er en glæde ved fart og forbrug i et land med en relativ ung kultur, hvor det ikke er så længe siden at livet var en kamp for overlevelse. Der er fart over feltet og en fandenivoldskhed, en glæde ved at ting rent faktisk kan lade sig gøre for det er ikke så lang tid siden at det ikke kunne. Man kan foranlede sig til at tænke at det ikke er så underligt at et krak som i 2008 sker heroppe - der er noget hals over hovedet over dem og en uforudsigelighed man bliver overrasket over i mit møde med dem rundt om på øen.

I Akureyri, Island’s anden største by, har man indledt en omstilling som er forgangsby for resten af Island. Her har man bygget en infrastruktur op, der arbejder med affaldshåndtering og genanvendelse af ressourcer bla. at alt madaffald bliver indsamlet til kompost, der anvendes i landbruget som et alternativ til gødning og gammelt madlavningsolie bliver til biodiesel som byens busser kører på. Der er sortering i alle husstande og de lokale renovationspladser bliver flittigt brugt.

Icelands sustainable city Vain Dane Athletic

Billede: Rakel Kristjansdottir & Henner Busch

 

Skovgenopretning og genbrugsbutikker 

I Island er der er lagt en strategi for genopretning af skovarealer og skovrejsningspolitik, der skal sikre en stigning i skove med 5% frem til 2040 via statslige tilskud. For Island er skovplatning en del af mindskningen af erosion, som gør jorden svær at dyrke samtidig med at den skaber arbejdspladser. Tina Dickow fortæller, at de har et 500 hektar stort område oppe nordpå, svarende til 700 fodboldbaner, hvor de planter træer. Hendes mand har meget grønne fingre og at de har små skud i nursery i Reykjavik, som de så tager med op nordpå og planter ud. Det går langsomt for træerne i Island gror meget langsomt, men de forestiller sig at de indenfor de næste 30 år har et stort område deroppe - hvis altså fårene kan nære sig! 

Tina sidder i en fin let strik med en poncho rundt om benene og snakken falder på tøj og genbrugsbutikker. “I forhold til bæredygtighed og det jeg gør i mit liv så køber jeg ikke særlig meget tøj. Næsten alt man ser mig i på scenen eller pressen hvis det bare er en lille smule farvestrålende, så er det fordi de har nogle gode genbrugsbutikker her. Jeg køber alt i genbrugsbutikker og har et kæmpe stach af mærkelige genbrugsting.”

 

Hvor der er fiskeri er der fiskenet

Vain Dane Athletic ghost nets in Iceland

Men hvor der er fiskeri er der også spøgelsesnet og Islands smukke natur er endnu et offer for net, der er tabt, smidt eller blæst i land på strandene rundt om på øen. Ved Ytri Tunge, der ligger på halvøen Snæfell i det vestlige Island er store mængder fiskenet fra trawlere skyllet op på stranden. Stranden er et yndet ynglested for sæler og tiltrækker hvert år store mængder almindelig sæler og gråsæler. De ligger på stranden og slapper af når der er lavvande og er i stor fare for at blive fanget i de mange net. Det vidner skelletter fra sæler også om når man går langs stranden. Det er net, der er så store og tunge, at der skal maskiner til at fjerne dem. Heldigvis er der firmaer rundt om i Europa som regenererer nylonen fra fiskenet så løsningen på islands strandede spøgelsesnet er let løst hvis der blev sat ind.

For Vain Dane Athletic er det altid lærerigt at se, hvor der er grobund for et samarbejde omkring afskaffelse af de spøgelsesnet, som vores sportstøj er lavet af. Med vores årlige 2% donations politik kunne der sagtens startes nye projekter op og med Island, der så småt begynder at tage små skidt imod en grønnere fremtid, så kunne det være en mulighed at søsætte noget her. 

Foto: Tina Søgaard-Pedersen, Ytri Tonga, Iceland 2021

 

 

Turisme

“Inden Coronaen var det her land fuldstændig anerledes. Der var så mange turister, vi var ved fuldstændig at drukne. Efter krakket i 2008 blev det enormt billigt at komme hertil. Inden da har der nok ikke være lige så mange turister, men så i 2009/10 talte man om at der havde været 500.000 turister på en sommer - det var helt vildt! Nu er vi oppe på 2.000.000. Reykjavik var ikke nogen by, det var en turistfælde med Airbnb. Der var intet personlighed tilbage.”  Snakken er faldet på turisme, da jeg har været i Reykjavik på 2 søndage og derfor ikke har haft mulighed for at kigge i de lokale butikker efter bæredygtige mærker. Tina Dickow fortæller at førhen var alt åbent alle dage pga de mange turister. Min tur rundt på øen har dog været noget anerledes med alt fra besøgscentre, toiletter, butikker, restauranter, campingplader lukket. Det har givet fantastiske billeder af naturen uden af skulle mase sig frem i en kødrand af turistbusser og guidede ture og det har været et absolut privilegie, som jeg værdsætter meget højt, at have øen for mig selv. 

Vain Dane Athletic Iceland sunset

Foto: Tina Søgaard-Pedersen, Iceland 2021

Det er det samme billede, jeg har fået efter at have talt med folk i både Seydisfjódur og Mývatn. Ejeren af den lejr, jeg sov på ved Mývatn sø fortalte, at den pause både naturen og menneskene havde fået af Corona lockdown havde været tiltrængt. Med vulkanen i Reykjavik, som er i udbrud, har der trods Corona været en lind tilstrømning af vulkanturister, men slet ikke det samme som før. 6 dage i karantæne tager toppen af turisternes entusiasme.

Én ting undrer mig dog. Der er ingen skraldespande på Island - groft sagt. At komme af med sit affald er ikke nogen nem opgave. På rastepladserne rundt om i landet er der ikke skraldespande. Selv ikke på den store Ringroad, hovedvejen nr 1, som går øen rundt. Der er heller ikke toiletter. Hvordan de med 2 millioner årlige turister kan få det til at gå op er mig en gåde.

Vain Dane Athletic volcano Iceland tourist problem

 Foto: Orri Gunnarsson, Fagradalsfjäll Volcano, Iceland 2021

 

Uforusigeligheden

2000 km rundt på Island med oplevelser i tasken, som vil give energi de dage, hvor tingene virker tunge og uoverskuelige. For som vinden og naturen på Island, så ændrer livet som start-up sig konstant. Fra rygende sletter hvor dampen stiger op af jorden, rivende gletsjerfloder og dundrende vandfald til golde sletter, hvor jorden er eroderet væk og livet kæmper for at leve. Som iværksætter møder man mennesker, der bygger én op, andre gange er der som om alt ting skal gøres i strid modvind. En tekstilindustri, som pynter sig med lånte fjer og lokker med smukke design. En industri, der slavebinder mennekser og gør livet hårdt. Det kræver vilje at navigere i, men det er de dage hvor glæden over at alt ting lykkes, som driver lysten. 

På min tur mod isgletsjeren Eyafjällajökull’s summit tænkte jeg flere gange over hvor komisk det hele var. Jeg var i midten af et 5 mand reb og var gået helt kold ca 500 m fra toppen. De 4 andre på torvet gjorde alt for, at jeg kunne gå videre. Støttede mig med ord og energibarer og det var her jeg tænkte på alle de mennekser, der til dagligt støtter mig og min virksomhed, Vain Dane Athletic. Fra et Advisory Board, der støtter og rådgiver, til brand ambassadører, som profilerer brandet til de venner og familie, der lægger øre til når det hele bliver lidt for hårdt. Havde jeg haft kræfterne havde jeg grint eller måske grædt, men det eneste der fyldte mit hoved var at blive stående på fødderne i en ubarmhjertig vind, der forsøgte med at feje mig af bjerget.

Vain Dane Iceland has a split personality

Jeg har flere gange tænkt at Island minder mig om en person med multiple identity disorder - det ene øjeblik ser man den blide stillestående sø, der smukt genspejler bjergene omkring sig til at man står i en sandstorm med sten fygende om ørerne og store skader på bilen. Det er som om øen ikke rigtig kan bestemme sig for om den vil dig eller ej.

 

 

 

På falderebet spørger jeg Tina Dickow. Bliver du på Island?

“Ja, det tror jeg. Vi har ingen planer om andet. Altså jeg ville gerne, men man kan ikke få alt i livet og nu er det her vi er og det sted vi bor er helt ideelt for børn. Det skulle kun være hvis ungerne ville finde længere ned i deres danske rødder, så kunne det da godt være vi var de irriterende forældre, der kunne finde på at flytte med.”

Vi rejser os for at sige farvel og så står vi der igen - der er ingen skraldespand. Tina tager min kakaobrik og siger at den tager hun med hjem og smider ud. Tak Tina. Tak for en hyggelig snak og et bedre indblik i de mennesker, jeg er kommet en hel del tættere på gennem mine to uger rundt på Island.

Vain Dane Athletic Tina Dickow Iceland blog
Foto: Tina Dickow



Also in Newsletters

Iceland & Tina Dickow - In English
Iceland & Tina Dickow - In English

June 09, 2021

Two Tinas, introvert, almost same age, love the outdoors and both living with a fear of things being average, boring and too down to earth. During a trip to Iceland we met Tina Dickow and talked about the influence of nature. The blog looks at some of the sustainable issues and initiatives in Iceland and how clean energy can be used for polluting industries.

Read More

TENCEL™ fibers - the natural choice
TENCEL™ fibers - the natural choice

April 23, 2021

TENCEL™ is the natural choice if you want a material that is sustainable, anti-bacterial, breathable and compostable all whilst being as soft as silk.

Using only trees from sustainably managed forests that guards against deforestation.

Read More

ECONYL® nylon - from discarded fishing nets to sportswear
ECONYL® nylon - from discarded fishing nets to sportswear

April 23, 2021

ECONYL® regenerated nylon yarn is the perfect material for a circular sportswear brand. Taking discarded resources and giving them a new life as sportswear. Read about how a fishing net becomes a pair of leggings and what it does for the CO2 impact.

Read More

Size charts
Silhouettes back to back
  
 
 
 
 

We made sure to make the size choice easy for you. That is why on our product pages you will be able to see a picture of a size chart for each product.

On this page is an overview of all the different styles. If you have additional questions feel free to contact us: info@vaindane.com

 

 Tops:

Ask Size Chart
 
Birk Size Chart
 
Dagfrid Size Chart
 
Embla Size Chart
 
Holger Size Chart
 
Ran Size Chart
 
Sif Size Chart
 
Sigmund Size Chart 
Tyra Size Chart
 
Ydun Size Chart
 

Bras:

Freja Size Chart
 
Maggie Size Chart
 

Bottoms:

Agni Size Chart

 

Bera Size Chart

 

Erik Size Chart
 
Frej Size Chart
 
Siggi Size Chart
 
Sigrid Size Chart
 
Tho Size Chart
 
Thor short Size Chart
 
Valdimar Size Chart
 
Valdimar short Size Chart
 

Join our CircuLetter

Are you up for zero waste sportswear? Get sustainable insights, inspiration and new stuff.

Thank you for subscribing!

en