Paita & Peppu er et finsk børneord for bedste venner. Helt bogstaveligt betyder det bluse og røv.
Affaldshåndtering er et af de største problemer i verden. Det er fattigdom, kvinders rettigheder, sult og klimakrise også. Det er 5 problemer som alle på UN’s 17 Verdensmål og hjørnesten i Vain Dane Athletic’s forretningsstrategi. Vain Dane Athletic er et bæredygtigt og cirkulært sportstøjsbrand med en ingen affald og 2% velgørenheds strategi.
Når vores sportstøj bliver produceret er der tekstilafklip som normalt bliver sendt på forbrændingen. Vi har skabt 2 projekter som skal sikre at alt vores affald bliver genanvendt i andre produkter. Det ene projekt tager de mindre stykker afklip samt det returnerede Vain Dane Athletic tøj og laver dem om til yogamåtter i Danmark. Det andet projekt er vores non-profit, Paita 7 Peppu, som anvender de større stykker tekstilafklip til børnebadetøj.
"Tekstilafklip lavet af regenereret nylon fra fiskenet i havet – genanvendt i et produkt som skaber arbejde til udsatte kvinder. Det er definitionen på formål.” Vain Dane Athletic, Tina SP
Dette er et non-profit projekt skabt til at sikre at vi som virksomhed vægter værdiskabende tiltag over profit og arbejder i overensstemmelse med vores vision, mission og værdier. Paita & Peppu hjælper med at sørge for at vi har en produktion uden spild og derved leve op til Verdensmål nummer 12 – ansvarlig produktion og forbrug. Vi er gået sammen med en organisation i Indien, Anoothi, som hjælper udsatte kvinder i Jaipur med at få en form for værdighed og blive økonomisk uafhængige igennem oplæring og ansættelse. Kvinderne vil modtage oplæring i at sy badetøj og hele den kreative del af design processen. Vi ved aldrig hvor meget tekstilafklip vi har, hvad farver og hvad størrelser vi får hjem når vi lægger ordren. Kvinderne må derfor sammensætte stoffet, så vi får forskellige størrelser, farvekombinationer og styles hjem. Badetøjet vil blive solgt via Paita & Peppu’s egen hjemmeside og al profitten vil gå ubeskåret tilbage til Anoothi for at få flere kvinder i arbejde
Vi aftager også ECONYL tekstilafklip fra vores konkurrenter. Vores mål er at kunne øge produktionen hvert år og derved være en konstant støtte for Anoothi. Vi ønsker at se Paita & Peppu vokse og blive en permanent del af Vain Dane Athletic’s zero waste produkter. Alt badetøjet vil have pant på og indgå i vores yogamåtteproduktion og derved være en del af den cirkulære proces fra start til slut.
Elever og praktikanter vil stå for projektet, så vi kan begynde at plante ideen om bæredygdigt iværksætteri i de studerende tidligt i deres karriere.
I kan følge projektet Paita & Peppu på Instagram
Vi har sørget for at gøre valg af størrelse så nemt for dig som muligt. Derfor har alle vores produktsider et billede af den tilsvarende størrelsesguide, så du nemt og hurtigt kan finde den størrelse der passer dig.
På denne side er et overblik over alle vores forskellige produkters størrelsesguides. Har du yderliger spørgsmål vedrørende størrelserne er du velkommen til at kontakte os på: info@vaindane.com